Kap. 1: Vi slår singletonen an...

Intro

Vi skal ikke tro, men vide...

Hos envision har vi en lang tradition for vidensstudier. Vi er nemlig overbeviste om, at original og effektiv markedsføring og viden om forbrugerne og markedet hænger uløseligt sammen.

Hvordan har vi så grebet det an denne gang? Det startede, som det plejer – med en generel undren. Og det fortsatte med ind­hentning af den viden, vi syntes, vi stod og manglede. Viden om singler. Vi researchede, læste, diskuterede og udviklede teser. Og så gik vi i gang med at tale med dem, som det handler om – den store målgruppe uden faste partnere – singler!

Denne rapport er resultatet af vores vidensproduktion. En blan­ding af eksisterende – både intern og ekstern – viden og nye indsigter fra vores egen forbrugerundersøgelse krydret med input fra debattører på området – og så selvfølgelig vores bedste anbefalinger om koncepter og kommunikation til singleshopperen med best practice­cases til inspiration.

Vores mål er at gøre dig klogere på, hvordan man fanger, fastholder og flytter singleshopperen. Det er hverken vores hen­sigt eller påstand, at vi præsenterer den absolutte sandhed om singler. Der kan ingen tvivl være om, at de danske husholdnin­gers størrelse er under stadig forandring, og det er den tendens, vi kigger nærmere på ved at gå bag om personerne, som lever som singler af den ene eller anden årsag, som noget midlertidigt eller langvarigt. For hvad betyder det for deres verdensbillede, hverdag, forbrug og oplevelse af reklamer? Vores ønske er at komme med et indlæg i debatten, at give en fornemmelse af noget af det, der er på spil med disse forandringer, når man laver kommunikation – at præsentere nogle menneskelige indsigter, som der kan laves god reklame på.

For med grundig og relevant viden om singlerne kan vi bedre vurdere, om kommunikationen og produktudviklingen med fordel kan drejes eller målrettes bedre. På en intelligent, interessant og sympatisk måde, naturligvis.

Det kunne som sædvanlig ikke begrænses til hverken en pixibog eller et 10 sider langt whitepaper – for vi sæt­ter en ære i at undersøge tingene til bunds og få alle nuancerne med. Du er derfor indlagt til 124 sider, hvor vi tager dig hele vejen rundt om singleshopperen gennem tre temaer: livsstil, forbrugsvaner og medie­ og kommunikationsprofil. Inden vi kommer hertil, giver vi dig en form for resumé. Vi kigger nærmere på og afliver nogle af de gængse myter om singler, og vi præsenterer 5 x singlepersonaer – for singleshopperen kan ligesom alle andre forbrugere ikke reduceres til én målgruppe. En pointe, vi desuden vender tilbage til i rapportens afslut­tende kapitel, hvor vi samler op og konkluderer på, hvordan du bedst kommunikerer til og arbejder med single­ shopperen.

I SIDSTE ENDE ER VORES BUDSKAB NEMLIG, AT DEN STORE GRUPPE AF SINGLESHOPPERE IKKE BETYDER, AT DU SKAL FORKASTE DINE EKSISTERENDE MÅLGRUPPER OG STRATEGIER, MEN DERIMOD, AT DU ER NØDT TIL AT OPDATERE OG UDVIDE DIT PERSPEKTIV, SÅ DET INKLUDERER FREM FOR EKSKLUDERER DENNE STORE GRUPPE FORBRUGERE OG DERMED DE NYE VILKÅR PÅ MARKEDSPLADSEN.

Sådan blev vi singleeksperter

Desk research og databaser

Vi indledte vores studie med desk research og indsamling af eksisterende viden – hvad enten der var tale om psykologer, sociologer, fremtidsforskere, kønsforskere og samfundsdebattører eller helt almindelige menneskers indspark på området. Vi trak også alt, hvad vi kunne af relevante tal fra Danmarks Statistik og Index Danmark/Gallup. Vores findings dannede bag­ grund for det følgende metode­setup med både en kvalitativ og en kvantitativ dataindsamling – en kombination, hvormed vi henholdsvis udnytter metodernes styrker og minimerer deres begrænsninger.

24 dybdeinterviews

I næste step rejste vi landet rundt og foretog 24 semistrukturerede dybdeinterviews med singler. Tolv kvinder og tolv mænd i alderen 28 til 63 år bosat i både provins og storby.
Nogle ugifte, nogle fraskilte, nogle med børn og nogle uden, nogle med en lang singlehistorik og andre med en kort. Vi valgte her at indsnævre vores fokus og udelukke de nedre og øvre aldersgrupper, hvor der altid har været stor sandsynlighed for, at man er single – enten fordi man er ung og måske slet ikke er flyttet hjemmefra, eller fordi man er så gammel, at der er stor sandsynlighed for, at ens partner er gået bort.

Survey

Efter at have opnået dybdegående viden om singleshopperen gennem de mange interviews havde vi brug for at supplere med noget bredde. Derfor gennemførte vi en kvantitativ forbrugerundersøgelse i samarbejde med analysehuset YouGov med en stikprøve på 1.006 singler repræsentative for den danske, voksne single­befolkning (18+ år) – både i forhold til køn, alder, indkomst, børn og regioner/urbanisering.

Foto: Alibaba Group

Foto: Alibaba Group

Alibaba omsætter for $1 mia. på 8 minutter

Udgivelsesdatoen for nærværende rapport er d. 11/11 – og det er ikke tilfældigt. D. 11/11 er nemlig Singles’ Day. Datoen er valgt på grund af de fire et­taller, der både symboliserer alle singler og helt konkret de fire kinesiske singlemænd, som tog initiativ til mærkedagen i 90’erne. Dengang handlede Singles’ Day om at fejre alenelivet og være stolt af sin singlestatus. Det gør den sådan set stadig, men den har udviklet sig til også at handle om noget andet – nemlig penge. Rigtig mange penge. Singles’ Day er blevet til verdens største forbrugsfest, der overgår andre store ind­ købsdage med flere længder. Faktisk er Singles’ Day på verdensplan større end Black Friday og Cyber Monday tilsammen.

Hvordan gik det så til, at Singles’ Day blev så stort? I 2009 så Kinas svar på e­handelsmarkedet Amazon, Alibaba Group, det kommercielle potentiale for Singles’ Day. Pureplayeren gik i luften med såkaldte ”Double 11”­deals og et budskab om, at alle singler denne dag skulle forkæle sig selv. Ligesom par køber gaver til hinanden på Valentine’s Day, lød opfordringen altså, at singler skulle give sig selv en gave på Singles’ Day. Og man må sige, at Alibaba fik succes – de ramte lige ned

i den store målgruppe af kinesiske singler og skabte det største onlinebaserede tilbudskoncept nogensinde. I 2015 tog det bare 8 minutter for Alibaba at omsætte for $1 mia. Og efter 24 timer rundede man hele $14,3 mia.

Alibabas store succes og de kæmpestore beløb, de jonglerer med, skyldes selvfølgelig, at der er mange kinesere, og at de bliver mere og mere købestærke. Og det er naturligvis heller ikke længere kun singler, der benytter sig af de gode tilbud på Singles’ Day. Men casen fortæller os alligevel noget om det uudnyttede potentiale, der ligger i at kommunikere til singler – på den rigtige måde og med det rigtige budskab. Amazon og flere andre internationale retailere har nu også fået øjnene op for Singles’ Day – måske der også ligger et potentiale her for danske brands og butikker?

For første gang i historien er vi vidne til, at et stort antal voksne mennesker i alle aldre og alle steder lever alene. Ikke bare i Danmark har singler aldrig været flere. Allerede i 2014 overhalede singler decideret antallet af par i USA. Og måske er det også den vej, det går herhjemme. I hvert fald peger sociologen Eric Klinenberg (2014) på, at vi med den skandinaviske velfærdsmodel har skabt et rigtig godt grundlag for at leve alene. I nabolandet Sverige udgør husstande med én voksen da også hele 45 % i 2016 og er den mest almindelige boligform.

Singlekulturen er udtryk for moderne værdier såsom individuel frihed, personlig kontrol og selvrealisering – værdier, som vel at mærke driver os gennem hele livet. Grundlæggende er der fire store samfundsmæssige udviklingstræk, som især har banet vejen for dagens individualisering og singlekultur:

#1 Kvindefrigørelsen

Kvinder kommer på arbejdsmarkedet, uddanner sig på lige fod med mænd og frigør sig i sidste ende økono­ misk og politisk. Kvinder (og mænd) har i dag langt større mulighed for at klare sig selv end for 50 år siden. Det er med andre ord blevet normen at have råd til at bo alene.

#2 Den digitale og kommunikative revolution

Både introduktionen af tv’et og nutidens overload af medieplatforme og indhold har givet helt nye mulig­ heder for at opleve socialt liv og uanede mængder af underholdning, selv når man er alene. Internettet, smartphones og den always on­kultur, som er dagens realitet, er også udtryk for udviklingen af en konstant forbundethed, hvor man hele tiden er i kontakt med både nære og fjerne. Som du kan læse mere om senere, frekventerer singler da også mange medier mere end den øvrige befolkning.

#3 Masseurbanisering

“The Metropolis assures the individual of a type and degree of personal freedom to which there is no analogy in other circum- stances”, skriver sociologen Georg Simmel. Netop urbaniseringen – altså, at vi samler os i byerne – har dannet grundlag for nye, mindre måder at bo på samt opblomstringen af subkulturer – urban tribes – og herunder en voksende singlekultur. Sammenlignet med den generelle befolkning er singler da også i 2016 overrepræsenteret i Hovedstadsområdet og i større provinsbyer, mens de er underrepræsenteret i resten af landet.

#4 Middellevealderen

Vi lever længere. Mange – især kvinder – overlever simpelthen deres partner og kan sagtens leve alene i et årti eller mere. Det er da også i aldersgruppen 66+ år, at vi finder den næststørste gruppe af danske singler i 2016 med 25 % af alle enlige – kun overgået af 18–24-­årige, der udgør 28 % af singlerne. Det er dog i alle andre aldersgrupper end 66+ år, der er blevet flere singler de seneste 10 år. De 25–65-årige udgør i dag 47 % af alle singler, og det er måske i virkeligheden den aldersgruppes udvikling, som er mest interessant fra et kommercielt perspektiv, da de tra­ditionelt set har været mest repræsen­terede i parforhold og topersoners husholdninger.

Kernefamiliens fald

I 1965 definerede antropologen George Peter Murdock kernefamilien:

”The family is a social group characterized by common residence, economic cooperation and reproduction. It contains adults of both sexes, at least two of whom maintain a socially approved sexual relationship, and one or more children, own or adopted, of the sexually cohabiting adults.”

Kernefamilien har i mange år været et samfundsideal, men faktum er, at der bliver færre og færre af dem. Sammenlignet med 60’erne er den gennemsnitlige husstand blevet mindre, vi får børn senere, vi uddanner os længere, færre bliver gift og det i en højere alder end tidligere. Til gengæld bliver vi også både oftere og hurtigere skilt. Før i tiden skulle man retfærdiggøre, hvis man ville skilles. I dag er det nærmest omvendt. Hvis du ikke er tilfreds med dit ægteskab, skal du retfærdiggøre, hvorfor du bliver i det. Vi har nemlig lært, at vi først og fremmest skal tænke på vores egen lykke.

”Førhen der kæmpede man mere for det. Der gik man ikke bare fra hinanden... men i dag kan man godt klare sig selv, måske mest af alt økonomisk, også selvom man har børn... Går man 20 år tilbage og sagde, man var single: Nå, okay, så skal du da vist til at gøre noget, er det ikke besværligt, er det ikke dyrt... Hvor i dag, der tænker folk ikke over det: Nå nå, er du single.” – Singlekvinde, 39 år

Dine, mine og vores børn, 5/9 og 7/7­-ordninger, alenemødre med donorbørn og same sex­-forældre er bare nogle af de ”nye” familietyper, der bliver flere og flere af. Som envisions tidligere vidensstudie om ”Den digitale børnefamilie” (2015) viser, er der ikke mindre end 37 forskellige familieformer i Danmark. Fælles for dem er dog, at familielivet i dag er organiseret omkring individuelle behov og interesser, både hvad angår hvert barn og hver voksen. Det er ofte dét, som er kilde til stress i børnefamilien, fordi forældrene ikke skruer ned for egne selvrealiserende aktiviteter, når de får børn. Og som vi kommer mere ind på senere i rapporten, tyder det ikke overraskende på, at singleforældre er endnu mere pressede end familier med to voksne.

”Syge”, ”amoralske” og ”neurotiske”. Det var de tre prædikater, mere end halvdelen af respondenterne i 1957 satte på ugifte i en amerikansk undersøgelse. Omend stigmatiseringen ved at være single ikke er helt væk, er der ingen tvivl om, at samfundets kulturelle attitude omkring singlelivet har forandret sig. Det kom snigende. En lille bid ad gangen blev det mere og mere acceptabelt at leve som single. Halvdelen af singler (53 %) angiver, at de er enten helt eller delvist enige i, at der er sket en positiv udvikling i at være single de seneste år. Til sammenligning er kun 18 % helt eller delvist uenige. Næsten alle, vi har interviewet, har også sat ord på, at der over de seneste årtier er sket et skifte i opfattelsen af singler.

”De sidste 20-30 år, hvad er der sket der, der er sket en forandring... I sådan en klasse som min drengs, der er det jo halvdelen, der er skilt.” – Singlefar, 42 år
”Det er nok blevet lidt mere accepteret i forhold til, hvad det var for mange år siden, hvor det nok var endnu mere mærkeligt, hvis man ikke havde en kæreste eller en familie i det hele taget.” – Singlekvinde, 28 år
”Der er alle mulige gamle forventninger i samfundet omkring det at være single vs. at være i et parforhold og følge den klassiske trædemølle med at få en partner, få huset og få børnene, men det er jo også nogle roller, som er i opløsning, og nogle normer, som bliver ændret... Det er jo ikke en skandale ikke at være sammen med en partner. I dag tager man det mere som en sandsynlighed end en risiko, at man ikke er sammen for evigt.” – Singlemand, 32 år

Der er altså snarere tale om en evolution end en revolution, og noget tyder på, at den stadig er i gang. Det er fx endnu i spil, hvad vi overhovedet skal kalde dem, der lever alene. Den noget triste betegnelse ’enlig’ er langt hen ad vejen blevet erstattet med det noget mere neutrale og moderne ord ’single’. I 2016 erklærer 28 % af singler sig endda enige i, at 'single' er et positivt-­ladet ord, mens kun 18 % erklærer sig uenige. Den største andel – 47 % – er dog hverken enige eller uenige, hvilket understreger, at betegnelsen pt. mest af alt har en neutral status.

Og der opstår hele tiden nye bud på betegnelser, der har til formål at løfte singler ud af stigmatisering og ind i normalisering. Ligesom vi i 90’erne lærte at sige ’girl power’, skal vi nu til at lære at sige ’single power’. Diverse debattører leder efter nye betegnelser, der passer bedre til den nye opfattelse af singler som stærke og selvstændige. For eksempel ’Freemales’, som er kvinder, der ikke har brug for en mand, og ’Singletude’ som betegnelse for singlers nye, stolte selvopfattelse.

Måden, hvorpå vi taler om tingene, har betydning for, hvordan vi opfatter dem, og når der opstår en masse nye ord og betegnelser, er det et tegn på, at der i det individualiserede samfund sker en forhandling om singlernes status. Og det ser ud til, at den på sigt falder ud til singlernes fordel og giver dem en styrket position.

I, Myself & Me 

En samfundsmæssig individualisering er altså et nøgleord for dagens singlekultur. Det er en udvikling i hele samfundet, som griber ind i alles liv (også dem, der lever i en vaskeægte kerne­familie eller et traditionelt parforhold), og som helt konkret nu manifesterer sig som en voksende gruppe af singler. De seneste årtiers samfundsmæssige udvikling har simpelthen skabt betingelserne for, at individet kan blomstre og stortrives. Siden skiftet fra bondesamfund til industri­ og informationssamfund har vi været på en kulturel forandringsrejse, hvor individet gradvist er blevet ’den nye religion’. Vi gik fra at skulle finde svarene uden for os selv i de højere luftlag til at skulle kigge indad og søge meningen med livet i os selv. I dag er der status i at være selvbevidst, selvudviklende og selvrealiserende.

Er det en positiv ting? Eller er det negativt og ødelæggende for alt sammenhold i vores samfund? Vi har en tendens til, at vi gerne vil have det hurtige, sort/hvide svar, så vi kan have en klar, skarp holdning til samfundsudviklingen. Men svaret er desværre både/og eller måske endda hverken/eller.

Man kunne hurtigt konkludere, at alle singler er egoistiske individer, der ikke ønsker fællesskabet. Men det er næppe til­ fældet. Både vores eget vidensstudie og andre undersøgelser, vi har frekventeret i vores research, viser, at singler i den grad har ild i gryden, når det kommer til det sociale liv. De går ikke bare mere ud, de er også gode til at stable sociale arrangementer på benene og organiserer sig gerne i alle mulige former for netværk.

”Jeg spiller volleyball, og jeg dyrker noget fitness ved siden af... og så er jeg aktiv i foreningslivet, jeg sidder i bestyrelsen i en sportsforening som kasserer, og jeg sidder også i bestyrelsen i den andelsboligforening, jeg bor i. Jeg går meget op i frivilligt arbejde og selvfølgelig at være sportslig aktiv også.” – Singlekvinde, 39 år 
”Jeg bruger meget tid på arbejde og så dykning og jagt, jeg arrangerer en undervandsjagt og en selvforsyningsfestival en gang om året, jeg er medlem af nogle bestyrelser, laver lidt frivilligt arbejde, fodbold og sport, jeg ser mange venner og forsøger at se så meget familie som muligt.” – Singlemand, 32 år

Når vi spurgte singler om, hvorfor de har valgt at leve alene, svarer flere af dem, at de måske nyder deres eget sel­skab lidt for meget og har svært ved at gå på kompromis. Men er det egoisme? Man kan jo lige så godt kalde det egoisme, når travle børnefamilier ikke har tid til andet end, hvad der sker inden for deres egen lille matrikel, eller når par vælger at tage på kærlighedsferie sam­ men og dropper turen med vennerne. Uanset hvad er vi, som flere af singlerne i vores interviews også bemærker, ble­ vet mere selvstændige. Vi behøver ikke at indgå i et parforhold af nød, men kan gøre det eller lade være alt efter eget godt befindende.

”Vi er blevet meget individuelle alle sammen, meget egoistiske, hvis det ikke lige passer ind i den der, som vi gerne vil have den, så bliver det bare ikke accepteret, men det viser også, at man er blevet mere selvstændig på den måde... I dag kan man godt stå selv og klare sig selv.” – Singlefar, 45 år 
”Der er mange, der er singler, og der er mange, som prioriterer selvstændighed og personlige drømme over parforholdet.” – Singlemand, 32 år 
”I dag er folk bare mere selvstændige. Kvinder er også mere selvstændige.” – Singlekvinde, 35 år

Er singlekultur godt eller skidt? 

Man kan sagtens tage de kritiske briller på og sige, at individualiseringen er et problem – se bare den diskus­sion, der har været om, at alt for mange venter for længe med at få børn. Den voksende gruppe af singler bliver til tider kritiseret for at være en belastning for samfundet, og det er de heller ikke selv blinde for: 

”Jo flere singler, der er, det kræver jo også flere boliger, flere biler, det kræver mere af det hele faktisk, og jeg tror også, meget af det madspild, der bliver talt meget om, jo på et eller andet plan også hænger sammen med det.” – Singlekvinde, 39 år 
”Jeg tænker også, at det er dårligt for miljøet. Det er et enormt ressourceforbrug, at vi bruger så meget hver for sig.” – Singlefar, 38 år 

Men det er lidt unfair kun at skyde singlerne i singleskoene, at de må tage ansvaret for overforbrug og brug­-smid-væk-kultur. Det er vi vist alle sammen lige gode om. Og faktisk er singler en stor del af den voksende deleøkonomi, hvor man deler køreture, transportmidler, måltider, børnepasning og meget mere. De fleste singler er meget selvstændige og gode til at drage omsorg for sig selv og for andre. De ser ikke sig selv som egoistiske, men tværtimod som frisatte individer, der ikke lader sig begrænse, og det er de langt hen ad vejen stolte af.

”Dét, at der er så mange singler, viser jo bare, at folk er selvstændige individer, der kan leve alene og have sig et fantastisk liv alene. Der er også mange parforhold, hvor man bor hver for sig og bare er sammen en gang imellem. Det kunne jeg da godt være tiltalt af.” – Singlekvinde, 53 år

Dermed ikke sagt, at man ikke kan være frisat, selvstændig og selvrealiserende i et parforhold. Men uanset hvad, så er det at fremstille singler som egoister, ensomme og sørgelige eller som en belastning for samfundet ikke bare håbløst umoderne – det er simpelthen et unuanceret billede af et stort udsnit af den danske befolkning. Singler er godt på vej til at indtage en ny norm­ og måske endda statusposition – præcis på lige fod med alle mulige andre nye familieformer. Og de er ikke bare på besøg som en del af en single­power­ tendens. Nej, de vil bo her langt ind i fremtiden. Og det gør vi klogt i som marketingfolk ikke bare at lukke øjnene for. Så åbn øjnene, og lad os sammen blive klogere på singleshopperen over de næste sider og kapitler. Der er nemlig også masser af kommercielt potentiale i singler, der bare venter på at blive udlevet.

Af Birthe Linddal, sociolog og fremtidsforsker

Singler er ikke bare halve familier, men fuldendte individer, som stiller større og nye krav i deres bestræbelser på at fuldende deres liv i netop den familietype, som de nu engang har valgt, eller som livet på en eller anden måde fik dem placeret i.

Alt tyder på, at livet som alene­voksen vinder an på bekostning af den traditionelle kernefamilie. Men selvom antallet af singler er voksende, er singletilværelsen dog sjældent et reelt fravalg af børn, kærlighed og tosomhed.

Familien er ikke længere normalen

Det kan synes paradoksalt, hvorfor så mange bor alene, bliver skilt og ikke ønsker at binde sig for alvor, når jagten efter kærlighed og håbet på samme lever i bedste velgående og nær­ mest er blevet en industri i sig selv. Men sagen er, at vi alle blot er børn af århundredets kulturelle praksis, og netop derfor ser de fleste sig selv realiseret i et klassisk kærlighedsforhold – i en klassisk kernefamilie, fordi det er den, vi kender, og det stereotype billede af et ideelt livsforløb, vi er opvokset med. Og lægger man så dertil menneskets biologiske instinkter og stærke behov for sex og anerkendelse, forstår man, hvorfor at det stadig mere populære singleliv sjældent handler om ikke at ville kærligheden, reproduktionen og de andre. Det har rod i andre kræfter i samtiden, som gør det svært at være familie. Vi lever i en tid, der hylder friheden, individet, kødets lyster, det effektive arbejdsmarked og en konstant stræben efter personlig udvikling og forløsning. Størrelser, som ikke ligefrem fordrer troskab og livslangt familieliv.

Vi lever altså i en form for mellemtid, hvor store dele af vores drømme og forventninger til familielivet har rod i et mere traditionelt samfund. Et samfund, der havde familien som omdrejningspunkt og bærende institution, hvilket ikke er tilfældet for vores moderne verden, der derimod har den enkelte og dennes behov som omdrejningspunkt. I år 2016 er en partner, et ægteskab og en kernefamilie derfor ikke længere noget, som bare kommer, men derimod noget, man ret definitivt skal vælge og arbejde målrettet på at opnå og opretholde, og det ofte på trods.

Hvis altså det er det, man vil. Men flere vil det ikke – flere orker det ikke, de vil noget andet. Omvendt er individet og single­ tilværelsen den grundlæggende eksistensform, som bare er og kommer helt af sig selv. Først i de unge år, som der kommer flere af, og igen, når parforholdet og familien ikke længere er den rigtige ramme for ham eller hende og dermed dem begge.

Seriel monogami er ved at blive new normal
At leve alene – eller være i en form for seriel monogami – er altså næsten blevet the new normal, og det er en naturlig konsekvens af de sociale forandringer, vores verden har gennemlevet.

Én ting er at længes efter kærlighed og sex, noget helt andet er at skulle vælge en partner, som man både har lyst til at dele seng, adresse, venner, børn og livsbane med. Det er det, der er svært, hvis ikke nærmest tæt på umuligt i 2016.

Derfor trives mange mennesker ganske glimrende som singler eller eneforældre eller ligefrem selvvalgt enlige forsørgere. (Og det i særdeleshed de stærkeste af dem – dem med størst social, kulturel og økonomisk kapital, noget at byde ind med og et tilpas lækkert og attraktivt ydre). I Danmark behøver ingen gå sultne i seng, selvom de bor alene. Danmark er et rigt land med gode muligheder for den enkelte. Og når en masse af kollegerne såvel som vennerne også er singler, er det ikke svært at finde selskab. Nøjagtigt som velfungerende og appellerende sociale medier gør det nemt at få en date, finde en sex­partner eller dyrke et godt 'being together living apart'­forhold. Det er populært at dedikere de gode stunder til partneren, mens hverdagens lever­ postej bliver hjemme i privaten. Langt sværere og mere krævende er derimod kunsten at sætte punktum og vælge det faste parforhold til eller at holde gnisten, gejsten og viljen til familien livet igennem. Særligt når man indser, at ens partner er fuld af fejl og mangler, og alt for mange af familiens penge går til konens hest frem for ens egen cykling.

Singlekulturen er kommet for at blive

Den voksende singlekultur er altså foreløbig kommet for at blive, og på
den korte bane – altså de næste 10–20 år – vil der komme endnu flere singler. Hvor fortidens traditionelle familiestrukturer havde rod i et fattigere samfund, hvor familien handlede om overlevelse og havde moralske forpligtigelser som fælleskabsbærende institution, har nutidens singlekultur derimod rod i et rigt samfund, der hylder den individuel­ les frihed, den personlige forløsning, forbrugersamfundet og hedonismen.

Med de mange nye singler følger altså også nye livsprioriteter og organise­ ringsformer – dét, man kan kalde single­ livsstil. Og som for tidsånden i øvrigt synes nøgleordene for en moderne singlelivsstil at bygge på begreber som omstillingsparathed, fleksibilitet og 'what’s in it for me'. I årtier har familie­ livets organisering været bundet af tradition og forpligtigelser, men når de forsvinder, forsvinder familiens grund­ lag. Derfor er der behov for at opfinde familien på ny og behov for at finde frem til, hvad der definerer det gode liv og den gode ”familieform” i år 2016.

Og ja, der er både fordele og ulemper ved kernefamiliens passé såvel som singlelivets opkomst. Men vigtigst er det at se realiteterne i øjnene og få det bedste ud af det nye og indse, hvilket potentiale, hvilke trusler og hvilke muligheder, som findes i en voksende singlekultur samt de nye livsformer, som følger.